I det kongerige, du nu er kommet til,
har vi en prinsesse.
Hun er så klog —
altså, hun er så klog,
at hun har læst alle aviser i hele verden...
Og glemt dem igen. Så klog er hun.
Og en dag fandt hun på,
at hun ville giftes...
Og alle kunne komme og fri til hende,
og den der talte bedst, ham skulle det være.
Jo, jo!
Alle de friere der kom,
de talte så godt, imens de var ude på gaden,
men så snart de kom ind af slots porten og så garden i sølv, lakajerne i guld,
de store oplyste sale og prinsessen på tronen så gik de helt i stå
og vidste slet ikke hvad de skulle sige
Den tredje dag kom der en lille person, uden hest og vogn.
Ganske frejdig, marcherende lige op til slottet.
Hans øjne skinnede.
Han havde kastanjebrunt hår. Men ellers fattige klær´.
Han var slet ikke kommet for at fri
men kun for at høre prinsessens klogskab
Ja, prinsessen tog ham i hvert fald til mand.
......................................................................................................................................................
Det er drømmene.
De kommer og henter de høje herskabers tanker
og tager dem med på jagt...
Det er godt for dig, hvis herskaberne drømmer;
så kan du bedre komme til at se på dem.
Drømme? Det ligner skygger...
af heste og jægere...
Foret kommer ned og danner himmelseng.
Guld på de fire søjler rundt sengen. Tre lysekroner ned.
De gik gennem sale, den ene prægtigere end den anden.
Og de kom til en dør, og døren blev åbnet,
ind i et sovekammer, der skinnede af guld.
Og derinde lå prinsessen og hendes prins og sov.
....................................................................................................................................
Prinsen og prinsessen ser på hinanden — på Gerda — på hinanden igen —på Gerda igen. De holder op med at være vrede og bliver medlidende i stedet. De står ud af sengen og sætter sig på hver sin side af Gerda.
PRINSESSEN:
Nej, nej, nej – vent nu lidt, du lille
Kom her. Kom og fortæl os det alt sammen
NARREN:
Og Gerda fortalte dem det alt sammen,
og prinsen og prinsessen syntes,
det var meget synd for hende.
Narren ud som lakay, for at hente tøj til Gerda. Musik. Prinsen og prinsessen synger, på skift eller tostemmigt. Gerda synger med på sidste refræn.
PRINSESSEN:
Stakkels pige, hvor har du ledt —
og ikke et eneste spor har du set;
du mangler tøj, og bedre sko,
nu føler vi med dig, begge to.
I silke og fløjl skal du nu gå klædt
og køre af sted i en guldkaret.
PRINSEN:
Din rejse fører dig vidt omkring
ad bakker og dale og bugter og sving;
til vogns, der vinder man bedre frem,
så kommer man hurtigt ud og hjem.
I silke og fløjl skal du nu gå klædt
og køre af sted i en guldkaret.
PRINSEN OG PRINSESSEN:
Vi har forstået dit hjertes nød,
vi mærkede, hvad dine tårer betød,
tag mod den hjælp, vi kan yde dig,
og send os en tanke på din vej.
I silke og fløjl skal du nu gå klædt
og køre af sted i en guldkaret.
Under sangen forvandles himmelsengen til en guldkaret, og prinsessen klæder Gerda fint på i nyt tøj og støvler og muffe. Gerda kører af sted i kareten mens prinsen og prinsessen vinker farvel. Prinsen og prinsessen ud Lydside men heste der løber, en karet der kører på grus osv.
.............................................................................................................................................................
Johannes Möllehave:
der har været mange friere til prinsessen, men ingen har vundet hende, før der en dag kom en lille person uden hest eller vogn, marcherende lige op til slottet. Han havde dejligt langt hår og skinnende øjne (Hans Brix mener, at H.C. Andersen her får sine barnlige læsere til at tænke på soldaten i "Fyrtøjet"). han havde en ransel på ryggen,han havde en ransel på ryggen,
han havde en ransel på ryggen, hans støvler knirkede,
han var så klog, at prinsessen faldt for ham.
Prinsen og prinsessen hører hendes historie og vil gerne give hende en guldkaret, så hun kan drage ud i verden for at finde ham. Nu haster det mere end nogensinde. Hun får varme støvler og en muffe, hun kan stikke hænderne ind i. Der er kusk, tjenere og forridere. Prins og prinsesse vinker.
Til gen-gæld er Gerdas møde med Xenia Lach-Nielsen som den nygifte prinsesse og Jimmy Jørgensen som hendes tinsoldat af en prins, fantastisk forløst. Sammen med møblerne hænger de ned fra loftet, men forsikrer, at de skam er »ret nede på jorden«. Det er på mange måder en billedskøn forestilling med de mange tableauer, storheden i optrinene, men samtidig med en for helheden fatal mangel på substans.
SKUESPIL AV MIA STEENSGAARD
Til gengæld er Gerdas møde med Xenia Lach-Nielsen som den nygifte prinsesse og Jimmy Jørgensen som hendes tinsoldat af en prins, fantastisk forløst. Sammen med møblerne hænger de ned fra loftet, men forsikrer, at de skam er »ret nede på jorden«. Det er på mange måder en billedskøn forestilling med de mange tableauer, storheden i optrinene, men samtidig med en for helheden fatal mangel på substans.
No hay comentarios:
Publicar un comentario